logo logo

Hundeforeningen af 1970/Amager Agility.

HF70´s medlemsside.

spor

Sportræning i HF70.

Når vi i HF70 træner sporsøg med vores hund, så rutinerer vi naturligvis hundens allerede instinktive evne til at spore, men størstedelen af undervisningen er rettet mod dig som hundefører.

Du bliver udfordret og lærer din hund at kende på en helt ny måde. Du vil se din hund som en aktiv samarbejdspartner og du knyttes tæt til din hund. Du lærer at tyde din hunds signaler til dig og lærer at bruge hundens kommunikation på sporet.

Når vi træner spor, bruger og respekterer vi i stor udstrækning hundens medfødte instinkter. Vi træner hunden i dens naturlige byttedrift, og fremmer derigennem hundens sporforståelse til vores brug. Vi opbygger en god realation til hunden og øger dens selvstændighed og mod.

Sportræning er for dig der ønsker en aktiv hund og en trofast makker.
Sportræning er også for dig, der holder af at være i naturen med din hund.
Sportræning er for dig, der er træt af at miste dine bilnøgler.
Sportræning er for alle, som har lyst til en anderledes og udfordrende aktivitet med deres hund.

Sportræning gennemføres i en vinter-forårs sæson fra marts til juli og en sommer-efterårs sæson fra august til december. Hver sæson består af 12 træningsdage. Træningen gennemføres om søndagen fra kl. 1000 til kl. 1200.

Alle træningsdage afsluttes med socialt samvær til ca. kl. 1300. Du skal endvidere påregne min. 4-5 timers hjemmearbejde med hunden pr. træningsdag. Der udsendes en aktivitetsoversigt for hver sæson.
Vi træner på Gemmas Allé (Introduktion) og Amager Fælled, samt egnede områder såsom Kongelunden, Amager. Du bør være relativt mobil for at deltage.

Din hund bør have skiftet sine hjørnetænder (5-6 mdr. alderen) før du starter på spor, da hunden først her har færdigudviklet sin byttedrift ved tandskiftet.
En sæson koster 600,-. Du skal ligeledes påregne et engangsbeløb på 100,- til materialer.
nosework nosework nosework